Cafen HENNE OM HJØRNET åbnet
Hyggelig nyåbnet café inviterer til kreativ udfoldelse og afslapning i påsken.
Efter flere års om- og tilbygning og en hektisk slutfase med klargøring har Wendy og Flemming her i påsken åbnet Cafen HENNE OM HJØRNET
En hyggelig og kreativ café, hvor du kan nyde en god kop kaffe, lækkerier og kolde drikke, og hvor der er mulighed for at udfolde sin kreativitet ved at lave smykker eller male på keramik.
Måske er du i humør til at være kreativ - måske ikke. Du er velkommen uanset hvad, for nogle gange er det bare dejligt at sidde med sin kaffe og kigge ud af vinduet.
Du kan frit vælge dit yndlingssted:
indenfor i caféen, annekset, orangeriet, ude i gårdhaven eller nyde udsigten ved søen.
En god idé til en hyggetur her i påsken.