Outrup tager afsked med uddeler Torben
Lokalsamfundet siger farvel til elsket Uddeler, hilser ny velkommen.
Rigtig mange slog vejen forbi, da Brugsen i Outrup i eftermiddag holdt afskedsreception for uddeler Torben Knudsen.
Torben startede i Brugsen for godt 20 år siden, var typen, der bare gik ind i folk med træsko på, var fantastisk til at tale med alle og har været et stort aktiv for Brugsen i Outrup.
Han overgiver, på trods af hård konkurrence inden for dagligvarehandlen, en forretning til sin efterfølger med en velkonsolideret økonomi, og vi er mange i sognet, der er taknemlige for indsatsen Torben har ydet.
Den nye uddeler, 27-årige Mads Bo Petersen, tiltræder den 1. maj.