Blåbjerg BK stormer frem i Serie 2
Hjemmesejr sikrer fortsat topplacering i rækken, næste kamp søndag kl. 18:00 på Outrup Stadion.
Blåbjerg BK konsoliderede sig i toppen af Serie 2, da de i hjemmekampen onsdag aften på Outrup Stadion vandt sikkert med hele 6-2 over Bording IF i en meget velspillet kamp. De seks mål var fordelt med tre i hver halvleg; inden pausen var det Tobias Birkebæk Nielsen, Simon Berg Jensen og Lasse Sommer, der nettede, og efter pausen scorede Andreas Jespersen et enkelt og Phillip Hedevang to mål.
Blåbjerg ligger nu på andenpladsen med 15 point efter 7 kampe, lige efter Funder GF, der topper rækken med 17 point.
Blåbjerg skal allerede i kamp igen på søndag, hvor holdet møder Kibæk på Outrup Stadion kl. 18.00.