Janni Arnth i DBUs landsholdskomite
Tidligere Outrup og Varde spiller skal styrke dansk fodbold med erfaring og viden
Janni Arnth i DBU Landsholdskomite
Der er nyt ansigt i Landsholdskomiteen. Her er tidligere landsholdsspiller Janni Arnth nyt medlem. Hun skal sammen med resten af Landsholdskomiteen blandt andet arbejde for at sikre, at dansk fodbold er konkurrencedygtige på både kompetencer, set-up og matchning.
Janni Arnth, med 93 landskampe i bagagen, glæder sig til at bidrage i arbejdet for at styrke dansk landsholdsfodbold:
”Jeg ser frem til at støtte Landsholdskomiteens arbejde. Med min baggrund som professionel fodboldspiller er jeg ikke i tvivl om, at jeg har masser af viden og erfaring at bidrage med, så vi sammen kan være med til at styrke både talentudvikling, u-landshold og ikke mindst Kvinde- og Herrelandsholdet,” udtaler Janni Arnth.
Flere kvinder i dansk fodbold
Med blandt andre Lene Espersen og Janni Arnth som nye medlemmer består 34 procent af DBU’s komiteer og udvalg nu af kvinder baseret på de medlemmer, som DBU’s bestyrelse selv udpeger.