HÅB
Fællesspisning med lokal inspiration og masser af hygge
Kom og vær med, når vi torsdag den 3. oktober fra 17.00 til 19.00 starter et nyt tiltag med fællesspisning for alle i alle aldre på Lunde Skole. Du slipper for at lave mad, får nye input og kommer til at lære nye mennesker at kende.
Spisning bliver klokken 18.00, prisen er 25 kroner per person, dog maks 75 kroner for familier.
Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig, senest den 30. september, enten her i kommentarfeltet eller på SMS til Jette på 21971211.
Vi håber, at du kommer, og at du tager familien, naboen og alle du kender med.
Arrangører: En nystartet eventgruppe, der via forskellige arrangementer vil sprede håb og fællesskab i Outrup, Lunde og omegn. Vi kalder os Håb, men alt det vil du høre mere om over maden.
Program - 3. oktober kl. 17.00 - 19.00
17.00:
Velkomst og præsentation af dagens aktiviteter. Man fordeler sig ud til den aktivitet, man helst vil deltage i. Denne gang er der følgende muligheder:
- Fortælling ved Louise Krog Haagen: Fra flyvende jordemoder til hjemmearbejdende møntmester. Tag med på en inspirerende rejse, hvor Louise Krog Haagen fra Lunde deler sin personlige fortælling om overgangen fra en hektisk karriere som flyvende jordemoder til at blive hjemmearbejdende og ekspert i at få pengene til at række.
- Alternativ OL - sjov og leg for alle aldre.
- Perlemagi - kreativitet med perler, hvor du kan lave din egen nøglering, et smykke eller noget helt tredje.
- Madlavning - få lov til sammen med andre at hjælpe med at lave maden, som vi senere skal spise.