Vadim Tarasenko klar til RVE 2025
Ung international kører bringer ny energi og spænding til dansk speedway i 2025.
Vadim Tarasenko klar til RVE i 2025
RVE-fans kan se frem til en spændende sæson i 2025, når det ukendte, men talentfulde navn Vadim Tarasenko indtager de danske baner. Selvom han endnu ikke er et velkendt navn i Danmark, har Wadim gjort sig bemærket på internationalt plan, hvor han er rykket helt op på niveau med Jason Doyle på den polske EkstraLigas rangliste.
Vadim udtaler selv:
"I am very happy that from 2025 I will be able to race on Danish tracks. This will definitely be an amazing challenge. I hope that I will bring you a lot of joy with my ride. We have a great team and there will definitely be plenty of excitement on the track. I can't wait to meet you, dear fans."
RVE’s holdleder, Morten, deler begejstringen:
"Jeg glæder mig til at få en topkører ind, som er committet til at køre hele sæsonen. Jeg tror på, at det her er starten på et længerevarende, spændende og udviklende partnerskab, som i den grad vil gavne klubbens resultater."
Med Vadim Tarasenko på holdet er der lagt op til en sæson fyldt med intensitet og store oplevelser på banen. RVE ser frem til at byde både Vadim og fansene velkommen til et 2025, hvor ambitionerne er sat højt.