Kenneth Damkjær Ny Centerleder
Lokal ildsjæl træder til som ny leder i Outrup Kultur og Idrætscenter
En lille nyhed at gå på weekend på… Vi er glade for at kunne offentliggøre navnet på den nye centerleder i Outrup Kultur & Idrætscenter. Den nye centerleder er lokalbosiddende og hedder Kenneth Damkjær. Han er allerede et kendt ansigt i byen, blandt andet fra sit frivillige arbejde i Outrup Sogneforening.
Kenneth har første officielle arbejdsdag i hallen den 1. august, men allerede fra 1. maj vil han have en ugentlig dag med det øvrige personale for stille og roligt at komme ind i sagerne. Vi glæder os alle sammen til et mangeårigt og godt samarbejde - god weekend!
Bestyrelsen Outrup Kultur & Idrætscenter