Mads Bo Petersen præsenterer regnskabsoverskud
Brugsen Outrup fejrer år med overskud og genvalg ved generalforsamling.
Brugsen Outrup afholdt onsdag aften generalforsamling, som traditionen tro startede med fælles spisning for de fremmødte. Efter spisningen startede selve generalforsamlingen, hvor formanden Henrich Kortegaard Pedersen kunne berette om et begivenhedsrigt år, både i Coop med OK's køb af Coop og lokalt med uddelerskifte. Den nye uddeler Mads Bo Petersen fremlagde sit første regnskab, som viste et overskud på omkring 80.000 kr. og kunne berette om en omsætningsfremgang i butikken på ca. 500.000 kr. Samtidig var der dog en tilbagegang i salget af brændstof, en tendens der vil fortsætte de kommende år grundet flere elbiler.
Der var genvalg til alle tre bestyrelsesmedlemmer, der var på valg: Anders Friis, Gitte Knudsen og Henrik Schmidt Nielsen. Susanne Frederiksen blev genvalgt som suppleant til bestyrelsen.
Aftenen sluttede med fælles bankospil.
Mads Bo Petersen fremlagde sit første regnskab