Storkens Besøg Igen Vækker Glæde
Storkens gensyn i Outrup vækker håb om kommende tilflytter.
Så var der igen fornemt besøg i Outrup. Ligesom sidste år slog storken lige vejen forbi for at følge op på, hvor langt kommunen og Naturstyrelsen var kommet med de mange vådenge projekter, der er i gang i området. Det er selvfølgelig, fordi storken overvejer at bosætte sig i Outrup og vi vil jo gerne have nye prominente tilflyttere til området.
Jeg måtte desværre meddele den flotte fugl, at offentlige myndigheder i Danmark ikke rider samme dag, som de sadler, så han/hun nok desværre måtte væbne sig med tålmodighed.
Hov, hov, hov, Ole Frank!
Du havde lovet dig selv, at du som webmaster for Outrups hjemmeside ikke ville blive politisk, så den trækker jeg lige tilbage igen.
Så fedt at vi for andet år i træk har besøg af storken!