Blåbjerg HK fejrer dobbelt oprykning
Stor fejring i Lunde Forsamlingshus efter lørdagens succesfulde resultater
Der bliver helt sikkert festet igennem, når Blåbjerg HK lørdag aften afholder sæsonafslutning i Lunde Forsamlingshus. Klubben sikrede sig nemlig oprykning til førsteholdet i Serie 1 Herre, der rykker op i Danmarksserien, og Serie 2 Kvinder, der næste sæson er tilbage i Serie 1.
Begge hold kunne sikre sig oprykning med sejre i dagens kampe i Outrup Kultur & Idrætscenter. Det gik let for herrene, der slog Ribe HK overbevisende 26-19, hvorimod kvinderne skulle helt hen i kampens sidste sekunder, inden det afgørende mål blev sat ind til sejr på 22-21 over THGU/CØ.
Også U15 Piger C sikrede sig førstepladsen i puljen med sejr på 15-12 over Rask Mølle, ligeledes sikrede U15 Drenge A sig førstepladsen i onsdags med en sejr over Vejen HK med 27-24.