Outrup Golfklub fortsætter som før
Nye ejere sikrer fortsat golf og fællesskab i Outrup Golfklub
Fra Outrup Golfklub`s Facebook side
Så er det en realitet, og nu er det offentligt.
Efter at have været til salg i mere end fem år, med alle de bekymringer og spekulationer, det har ført med sig, har Turist Invest v. Maren og Tom Axelgaard pr. 1. januar 2026 købt bygningerne og jorden, hvor golfbanen ligger. Derfor fortsætter vi med at spille golf i Outrup.
Der er ingen tvivl om, at det store engagement, mange spillere har vist, har haft betydning for deres beslutning.
Vores bane og klubhus står fantastisk flot.
Nu er det op til bestyrelsen sammen med Turist Invest at lave aftaler om det videre forløb.
Bestyrelsen er ikke i tvivl om, at dette er en af de største begivenheder i klubbens historie siden stiftelsen i 2007.
Vi håber og tror på, at I stadig vil være med til at bevise, at vi sammen kan drive vores fantastiske klub og bane.
Der er lagt op til et brag af en åbningsmatch i 2026.
Vi siger stort tillykke til Maren og Tom samt hele Outrup Golfklub.
På vegne af Outrup Golfklub
Lillian Rosendahl
Formand

