Blåbjerg HK herrer på førstepladsen
Stærk sejr til hjemmeholdet – damerne kæmpede, men måtte se sig slået
Ved Blåbjerg HK’s hjemmestævne søndag blev der både jublet og set ærgerlige miner. Herrerne i Danmarksserien leverede en flot indsats og vandt 26-21 over SGI Håndbold. Sejren betyder, at de nu fører rækken med maksimum point – 8 point efter 4 kampe.
Allerede tirsdag den 3. februar skal herrerne igen i aktion, denne gang på udebane mod Ribe HK.
Kvinderne i serie 2 havde det sværere og måtte se sig slået 17-22 af IF 92. De ligger nu næstsidst i tabellen med 2 point efter 3 kampe. Næste mulighed for point bliver ude mod Tjæreborg den 22. februar.
Billeder fra de to kampe.








































