Succesfuld start på seniorfrokost
Første seniorfrokost samlede 90 deltagere til hyggelig stemning, lækker mad, kaffe og småkager.
Den allerførste seniorfrokost er nu blevet afholdt – og sikke en fantastisk start. Hele 90 glade seniorer fandt vej til hallen og var med til at skabe en skøn stemning, hvor snakken livligt gik hen over bordene. Der var masser af hygge, grin og gode samtaler hele eftermiddagen.
Åse og Per stod bag den dejlige frokost og forkælede os med virkelig lækker mad. Det hele blev naturligvis rundet af med småkager og en god kop kaffe – prikken over i’et.
Tusind tak til Åse og Per for den skønne mad, og tak til alle jer, der deltog og gjorde dagen helt særlig.
Én ting er helt sikkert: Det gør vi igen.

