Klumme af Claus Henneberg 

Valgkampen viste igen, at landbruget står højt på listen over dem, der skal levere forandringer. Mere natur. Mindre udledning. Bedre dyrevelfærd. Færre problemer. Mere ansvar. Det er i sig selv fair nok. Landbruget fylder meget i Danmark, og selvfølgelig skal vi tage ansvar for natur, klima og dyr. Det mener jeg faktisk ikke, at ret mange i landbruget er uenige i.

Men jeg må også bare sige: Det klinger hult, når politikere fra storbyen gør landbruget til et simpelt problem, der bare skal fylde mindre. For virkeligheden er mere kompleks end som så. Det handler også om fødevarer, arbejdspladser, lokalsamfund, forsyningssikkerhed og om, hvem der kommer til at betale regningen.

Jeg synes i hvert fald, det er tankevækkende, hvor tydeligt Danmark deler sig. Byerne vil gerne have mere natur og bedre dyrevelfærd. Landet vil gerne have arbejdspladser, liv i de små byer, produktion og en virkelighed, hvor regningerne kan betales. Og her kommer dobbeltmoralen.

For samtidig med at der bliver talt varmt om dyrevelfærd og grøn omstilling, går billige fødevarer stadig rigtig godt i køledisken. Mange siger, at de vil have højere standarder. Men når indkøbskurven skal fyldes, vinder prisen ofte over principperne.

Vi skal have bedre dyrevelfærd. Det er vi enige om. Men hvorfor stiller vi så ikke også tydeligere krav til det, der bliver solgt i butikkerne? Efter min vurdering er svaret enkelt: Der er ikke stemmer i dyrere fødevarer til forbrugerne.

Hvorfor er det altid landmanden, der skal gøres til syndebuk?

Det er jo ikke landmanden alene, der bestemmer markedet. Hvis en dansk svineproducent skal producere under højere krav, koster varen mere. Det er simpel logik. Og så skal der også være nogen, der vil betale for den. Ellers skubber vi bare produktionen et andet sted hen.

Og hvad har vi så vundet?

Hvis vi gør det sværere at producere fødevarer i Danmark, men samtidig fylder køledisken med billigere varer fra lande med andre krav, har vi ikke nødvendigvis løst problemet. Så har vi bare flyttet det længere væk fra vores egen kontrol. Det er ikke dyrevelfærd. Det er eksport af dårlig samvittighed.

Danmark er et lille land, men vi producerer fødevarer i en kvalitet, som vi faktisk godt kan være stolte af. Ikke fordi alt er perfekt. Det er det ikke. Men fordi vi har viden, kontrol, dygtige producenter og et system, hvor vi kan stille krav og følge op på dem.

Fødevarer er ikke bare en vare på en hylde. Det er også beredskab, forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur. Det er noget, vi først for alvor savner, hvis det en dag ikke er der.

Derfor burde vi tale mindre om at pege fingre ad landbruget og mere om hele kæden fra stald til supermarked og videre ned i indkøbskurven.

For mere natur og bedre dyrevelfærd kræver ikke kun nye krav til landmanden. Det kræver også ærlige krav til supermarkederne, forbrugerne og politikerne selv.

For det er nemt at stå med klima- og dyrevelfærdsflaget i den ene hånd. Det svære er at kigge ærligt ned i indkøbsposen i den anden.