Menu

Menu

ForsideOtto FrelloOtto Frello Tour- Kunst i stor størrelse Otto Frello`s Plads Thomas Frello´s tale ved 100 år´s fødselsdagFrello sangNyhederBo i OutrupOutrup-Lunde NetOutrup SogneforeningFakta om OutrupMøllegårdens VennerProfileringsside om Outrup for tilflyttereBørnepasningErhvervsdrivendeHåndværker og HandelsstandsforeningenMøllegården.... Ældre i OutrupOutrup ErhvervsinvestOutrup SangenUndervisningForsyningsselskaberOutrup Udviklingsplan 2020 Annoncører her på sidenKollektiv trafikVarde KommuneFonde, foreninger, arbejdsgrupper mv. i lokalområdetIrma Damgaards klummer i Sognebladet 2001 - 2015FritidForeningerMælkestien gennem anlægget på 15 minutterMælkevejenOplevelsesbanken ComevisitOutrup FondenOutrup Kultur & IdrætscenterVærd af se omkring OutrupBlaabjerg UdviklingsrådOutrup-Henne SeniorforeningFritids-og ungdomsklub mv.GalleriBilleder fra begivenheder i OutrupFoto fra Outrup AnlægGalleri Blåbjerg HKGalleri Outrup BoldklubGalleri Outrup GUBGalleri SpeedwayLokal sport frem til 1 oktober 2023SognefilmLinks til videoer fra OutrupForsøgsgalleriFrello sangKontaktBliv annoncør på denne sideNyheder og kalenderWebmasterOutrup FondenOutrup SogneforeningMøllegårdens VennerOutrup SkytteforeningOutrup-Henne SeniorforeningBrugsenKonditorBager
Outrup
Foto: Ole Frank Jessen

Outrups hjerte må ikke lukkes

Møllegården skaber fællesskab og tryghed, og en lukning vil svække hele Outrup.

 

Lukning af Møllegården i Outrup – en kæberasler til ildsjælene!

Klumme af Else og Charles Andersen, Stadionvej 38, 6855 Outrup

I Outrup ønsker vi et lokalsamfund, hvor vi tager os af hinanden fra vugge til grav. Foreninger og ildsjæle er fundamentet for både børnehaven, skolen, idrætscentret og Møllegården. Det har været Outrups DNA gennem generationer. Det må der ikke trampes på.

Aktiviteterne omkring Møllegården udvikles og gennemføres af et historisk aktivt foreningsliv. Sognets ældre kommer på Møllegården og skaber sammen med personalet tryghed og stjernestunder for beboerne.

Der er modeshow flere gange om året. For mange er det den eneste mulighed for at se og købe nyt tøj.

Der holdes møder om netsvindel, rejsekort og andre vigtige samfundsemner i de kendte rammer, hvor folk tør spørge, indtil informationerne er forstået. Det er vigtigt. På sin vis er det en kommunal opgave, hvis der ikke, som i Outrup, er ildsjæle, der påtager sig den.

Der er også kortspil, banko, gudstjenester, underholdning og sang samt julefrokost, påskefrokost, høstfest og andre traditioner, som er blevet fejret i Danmark i generationer.

Møllegården er kulturhuset i Outrup. Det er et hus for ældre, men også for andre med behov og interesse. Det skal byrådet understøtte – ikke afvikle!

I Varde er der frivillighus, medborgerhus, musikhus og mange andre huse. Her i Outrup har vi kun Møllegården. Hvordan er den havnet i et sparekatalog? Det er fuldstændig vanvittigt!

Borgmesteren rejste til Folkemødet på Bornholm og inviterede til dialog om spørgsmålet: Hvorfor gider ingen bo hos os?

Svaret er indlysende! Bosætning er en evigt tilbagevendende udfordring i Varde Kommune. Det problem vokser sig hastigt større, hvis I ikke forstår, at drivkraften i de små samfund skal understøttes – ikke udraderes.

 

Mandag 31 Aug 2026 - Ole Frank Jessen