Menu

Menu

ForsideOtto FrelloOtto Frello Tour- Kunst i stor størrelse Otto Frello`s Plads Thomas Frello´s tale ved 100 år´s fødselsdagFrello sangNyhederBo i OutrupOutrup SogneforeningFakta om OutrupProfileringsside om Outrup for tilflyttereBørnepasningErhvervsdrivendeHåndværker og HandelsstandsforeningenMøllegården.... Ældre i OutrupOutrup ErhvervsinvestOutrup KortOutrup SangenOutrup FondenUndervisningLokalhistorieForsyningsselskaberOutrup Udviklingsplan 2020 EgnshistorieKirke og religionAnnoncører her på sidenKollektiv trafikVarde KommuneFonde, foreninger, arbejdsgrupper mv. i lokalområdetIrma Damgaards klummer i Sognebladet 2001 - 2015FritidForeningerMælkestien gennem anlægget på 15 minutterMælkevejenOplevelsesbanken ComevisitOutrup Kultur & IdrætscenterVærd af se omkring OutrupBlaabjerg UdviklingsrådFritids-og ungdomsklub mv.Outrup AntenneforeningGalleriBilleder fra begivenheder i OutrupFoto fra Outrup AnlægGalleri Blåbjerg HKGalleri Outrup BoldklubGalleri Outrup GUBGalleri SpeedwayLokal sport frem til 1 oktober 2023SognefilmLinks til videoer fra OutrupForsøgsgalleriFrello sangKontaktBliv annoncør på denne sideNyheder og kalenderWebmasterNyheder
Outrup Kirke
Outrup Kirke blev indviet til Skt. Bartholomæus ca. 1350.. klik på billedet for at se kirkens historie
Default image

Bygningen

Kirkens kor og skib er romanske, apsiden og tårnet fra senmiddelalderen (ombygget i 1795). Våbenhuset er fra 1870.
Apsidens ’kongestolpe’ smykkes af et meget karakteristisk hjelmklædt hoved, der ligesom taget er udført i bly.

I en kampesten i skibets sydmur er der udhugget et bomærke.

Kirkens apsis er ifølge et sagn opført som bod for en brøde. I det senmiddelalderlige alterbord er en helgengrav med et lille relikvieskrin indeholdende en benstump.

Annekskirkens udsmykning

Outrup kirke har siden reformationstiden fungeret som anneks til Lunde kirke, og inventaret minder i høj grad om Lunde kirkes. Således er altertavlen fra starten af 1600-tallet sandsynligvis udført på samme værksted som Lunde kirkes. Tavlen bærer malerier forestillende Nadveren (storfeltet), Kristus på korset (nordfeltet), Opstandelsen med Kristus svævende over sin grav (sydfeltet) samt Kongernes tilbedelse og Guds altseende øje (toppen) sammen med en træfigur af Kristus. Malerierne er sandsynligvis ligesom Lundetavlens af Hans Poulsen fra Ribe.

Se mere på sogn.dk og Facebook