Menu

Menu

ForsideOtto FrelloOtto Frello Tour- Kunst i stor størrelse Otto Frello`s Plads Thomas Frello´s tale ved 100 år´s fødselsdagFrello sangNyhederBo i OutrupOutrup SogneforeningFakta om OutrupProfileringsside om Outrup for tilflyttereBørnepasningErhvervsdrivendeHåndværker og HandelsstandsforeningenMøllegården.... Ældre i OutrupOutrup ErhvervsinvestOutrup KortOutrup SangenOutrup FondenUndervisningLokalhistorieForsyningsselskaberOutrup Udviklingsplan 2020 EgnshistorieKirke og religionAnnoncører her på sidenKollektiv trafikVarde KommuneFonde, foreninger, arbejdsgrupper mv. i lokalområdetIrma Damgaards klummer i Sognebladet 2001 - 2015FritidForeningerMælkestien gennem anlægget på 15 minutterMælkevejenOplevelsesbanken ComevisitOutrup Kultur & IdrætscenterVærd af se omkring OutrupBlaabjerg UdviklingsrådFritids-og ungdomsklub mv.Bibliotek/BogbusOutrup AntenneforeningGalleriBilleder fra begivenheder i OutrupFoto fra Outrup AnlægGalleri Blåbjerg HKGalleri Outrup BoldklubGalleri Outrup GUBGalleri SpeedwayLokal sport frem til 1 oktober 2023SognefilmLinks til videoer fra OutrupForsøgsgalleriFrello sangKontaktBliv annoncør på denne sideNyheder og kalenderWebmaster
Vedtægter Outrup Sogneforening
.
Default image

 

VEDTÆGTER FOR OUTRUP SOGNEFORENING

Foreningens navn, hjemsted og formål.

§1 Foreningens navn er Outrup Sogneforening.

§2 Foreningens hjemsted er 6855 Outrup i Varde Kommune.

§3 Foreningens formål er at støtte almennyttige formål i Outrup By og Sogn, med særligt henblik på at styrke sammenholdet blandt byens og sognets borgere. Det er endvidere foreningens formål at fremme kulturelle formål og aktiviteter i sognet og byen samt særligt at støtte børne- og ungdomsarbejde, samt arbejde til forbedring af vilkårene for vore ældre borgere.

Medlemmer.

§4 Enhver, der har betalt kontingent til foreningen og som kan tilslutte sig foreningens formål og idegrundlag, er medlem af foreningen. Et medlem, der ikke respekterer nærværende vedtægter eller beslutninger, som er vedtaget af generalforsamlingen, kan af bestyrelsen ekskluderes fra foreningen. En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling.

Generalforsamling.

§5 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

§6 Ordinær generalforsamling holdes en gang årligt, senest i november måned. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

  • Valg af dirigent
  • Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
  • Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
  • Eventuelle forslag
  • Valg af bestyrelse og 1 til 2 bestyrelses suppleanter
  • Valg af 1 revisor og 1 revisor suppleant
  • Om nødvendigt

Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 skal være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.

§7 Afstemninger på generalforsamlingen sker ved håndsoprækning, medmindre et eller flere medlemmer forlanger skriftlig afstemning.

§8 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel og skal afholdes efter en til bestyrelsen skriftlig fremsat begæring, med angivelse af dagsorden fra mindst 20 medlemmer senest 4 uger efter, at en sådan begæring er modtaget.

§9 Indkaldelse til såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling sker ved annoncering på Outrups hjemmeside, sociale medier samt opslag i infokassen ved Brugsen, med 14 dages varsel. Indkaldelse skal indeholde dagsorden til generalforsamlingen.

§10 Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal. Den til enhver tid lovligt indvarslede generalforsamling er beslutningsdygtig. Kun medlemmer med gyldig kvittering for betalt medlemskab kan afgive stemme på generalforsamlingen. Ingen kan som fuldmægtig på generalforsamlingen repræsentere mere end 1 medlem.

§11 Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. Der kan maksimalt vælges 3 i lige år og 4 i ulige år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§12 Bestyrelsens væsentligste forhandlinger og de af bestyrelsen trufne beslutninger indføres i en af sekretæren ført forhandlingsprotokol. I denne føres tillige referat af generalforsamlingen og de på denne trufne beslutninger.

§13 Foreningen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden. Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog generalforsamlingens godkendelse. Der kan meddeles enkeltpersoner prokura.

Hæftelse.

§14 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

Regnskabsår.

§15 Foreningens regnskabsår er fra 1. oktober til 30. september. Revision finder sted en gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det. Regnskabet skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor.

Vedtægtsændringer og foreningens opløsning.

§16 Ændring af nærværende vedtægter kræver, at 2/3 af foreningens medlemmer stemmer herfor. Er 2/3 af foreningens medlemmer ikke til stede, kan bestyrelsen indkalde til ny generalforsamling, der tidligst kan afholdes 3 uger efter. Der skal i indkaldelsen redegøres for forslaget. På den nye generalforsamling kan vedtægtsændringen vedtages af 2/3 af de repræsenterede stemmer.

§16 stk. 1 Gælder ligeledes vedrørende foreningens opløsning. Ved foreningens opløsning skal den eventuelle nettoformue udloddes til almennyttige formål, der ligger i naturlig forlængelse af foreningens formål, men som besluttes på den opløsende generalforsamling.

Således vedtaget på generalforsamlingen den 24.11.2021.

```